En verden udenfor – også kendt som The Shawshank Redemption – er af mange blevet kaldt verdens bedste film. Den er enormt populær blandt alle, der har set den, og den rangerer højt på mange popularitetslister. Filmen har en stjernespækket rolleliste og har vundet adskillige priser. Læs mere om En verden udenfor herunder!
En rørende og dramatisk fortælling
En verden udenfor blev udgivet i 1994 under den engelske titel The Shawshank Redemption. Filmen blev fantastisk godt modtaget og er stadig i dag anset for en af verdens bedste film. Handlingen er nemlig både rørende og spændende, og du vil huske historien i lang tid efter.
Filmen følger bankmanden Andy, spillet af Tim Robbins, der ender i fængsel uskyldigt dømt for mordet på sin hustru og hendes elsker. I fængslet møder han smugleren Ellis ”Red” Redding, og de to bliver venner. Filmen følger livet i fængslet, samt hvad der sker med mennesker, når de skal ud på den anden side igen.
Historien er fyldt med følelser, og du vil uden tvivl fælde en tåre eller to, inden den er slut. Det er en fortælling, du vil følge i spænding, og som du vil tænke over længe bagefter.
Stjernefyldt rolleliste og en kendt manuskriptforfatter
Ud over at have et spændende plot er En verden udenfor også fyldt med talentfulde skuespillere. Karakteren Ellis ”Red” Redding spilles f.eks. af den ikoniske amerikanske skuespiller Morgan Freeman. På rollelisten er desuden kendte ansigter som Clacy Brown og Bob Gunton.
Det er dog ikke kun personerne på skærmen, der er kendte og talentfulde. Bag historien står nemlig forfatteren Stephen King.
Stephen King har skrevet en lang række populære bøger, hvoraf flere er filmatiserede. Og En verden udenfor er baseret på en af hans romaner.
Filmen er altså ikke kun fyldt med dygtige og anerkendte skuespiller, der formår at bringe karaktererne til live, den har også en fantastisk historie.
En verden udenfor – elsket verden over
En verden udenfor er både anmelder- og publikumsrost. Den er flere gange blevet kaldt en af verdens allerbedste film. Derudover blev den nomineret til hele 7 Oscar-statuetter og har i tidens løb vundet mere end 20 forskellige priser.
Søger du på lister over de bedste film, vil du også ofte finde En verden udenfor i toppen. På den anerkendte film- og tv-side IMDB står En verden udenfor f.eks. som nr. 1 på listen over Top Rated Movies. Denne liste er baseret på mere end 2 millioner publikumsanmeldelser, og det siger da en del om filmens store popularitet verden over.
Filmen ligger desuden nr. 4 på The Hollywood Reporters liste over de 100 bedste film i Hollywood. Her har man adspurgt mere end 2.000 mennesker med arbejde i filmindustrien om deres yndlingsfilm.
Det er altså ikke en underdrivelse at sige, at En verden udenfor er en af tidens mest populære film.